Juletræ i Vejle

Få leveret dit juletræ i Vejle

I 2014 blev Vejle kåret som Danmarks hyggeligste/bedste handelsby.

Julen skydes i gang med ankomsten af julemanden, den 1. søndag i advent, hvor han af en eller anden mystisk årsag ankommer i kano på Vejle Å. Han ankommer for foden Bryggen hvor han herefter hilser på alle de fremmødte børn, uddeler slik, hvorefter han stiger ombord i hans rensdyrspand som kører mod Rådhuspladsen, hvor lyset tændes på byens store juletræ.

Jul i vejle omhandler lige såvel de stemningsfyldte julemarkeder med den hyggelige juleudsmykning som danner en varm og hjertelig ramme for den juleshopping, og som forløber i december måned. Selve gågaden er 900 meter lang og omfatter gaderne Søndergade, Torvegade, Nørregade og Vestergade samt de mange små sidegader, pyntes op til jul med alt hvad dertil hører. Luften er sød fra de forskellige interimistiske boder, hvorfra der sælges brændte mandler og andre julegodter. De små sidegader med hyggelige caféer er et dejligt afbræk og er en god oplevelse.

Foruden gågaden er der også Bryggen, som med dens 80 butikker danner rammerne for god julestemning og hver søndag er det muligt, at møde julemanden i Bryggen og give ham ens ønskeseddel. For de voksne er der rig mulighed for at købe æbleskiver og gløgg mens børnene hygger sig.

City Vejle er en sammenslutning af 350 forskellige forretninger samt kæder, og de koordinerer alle, så der er ens åbningstider for forretningerne, og udformning af diverse aktiviteter mv.

Der foregår i løbet af hele december måned forskellige aktiviteter i og omkring Vejle.

Der er eksempelvis mulighed for at rejse med veterantog til grejsdalen, hvilket er en rigtig smuk tur, og noget ganske unikt.

De traditionsrige julemarkeder forgår i Vejles opland på henholdsvis Tirsbæk slot, Haughus Gods, Hopballe Mølle samt Børkop Vandmølle, hvor der fokuseres på den traditionelle gamle jul.

Der afholdes i forbindelse med julen også en hel del musikalske julekoncerter på Vejle musik teater, hvor store navne som for eksempel Stig Rossen, Per Nielsen, Lene Siel, Caroline Henderson m. fl. synger julen ind.

I hele december måned er skøjtebanen på Marias plads åben (200 meter fra gågden) hvor børn og voksne hygger sig.

Man skal derfor ikke se jul i Vejle som en enkeltstående faktor men nærmere som at julehandlen er fundamentet for hele julestemningen, som støttes op og styrkes yderligere af alle de sideløbende aktiviteter og happenings der sker i Vejle og oplandet omkring. Især er julemarkederne rammer for den ”gamle” jul og velbesøgt af mennesker fra hele området.